Hele familiens yndlingsferie
Afslapning, frihed og sjov kvalitetstid. Det er, hvad du kan forvente dig af en MetalFerie.
Som medlem af Dansk Metal har du en unik mulighed. Du kan til en særlig fordelagtig pris tage på en all inclusive-ferie med din familie, hvor I blot skal hygge jer sammen og have det rigtig sjovt! Alt det andet klarer vi.
"Godt for børn. God mad, masser af aktiviteter og fair pris."
Kursus- og konferencecentret Metalskolen har de bedste faciliteter med et væld af muligheder. Du ved bedst, hvad der passer til jeres ferie, og hvad enten det er afslapning eller masser af action, så kan I finde det her.
Friske holdledere vil guide jer trygt igennem ugen. I kan deltage i alle de aktiviteter, som bliver arrangeret for jer, eller vælge det, som lyder bedst.
"Det er fantastisk, at både børn og voksne kan finde jævnaldrende venner."
Der er noget for hele familien og alle aldre, fx fodboldturnering, svømning, cykel- og kanoture, yoga, tur til Dyrehavsbakken, udflugter og samvær med alle de andre familier.
I bliver indkvarteret i nyrenoverede værelser, og vi står klar med linned, børnesenge og højstole.
Al forplejning er inkluderet i prisen. Køkkenchefen og hans personale kræser for jer, ikke bare ved morgen-, frokost- og aftenbuffeten, men også med alt det sunde og søde indimellem.
Tryg ferie
På Metalskolen følger vi nøje myndighedernes udmeldinger ift. Covid-19. Vi håber, at vi kan afholde MetalFerie, helt som vi plejer, men skulle det ske, at vi må aflyse eller skære ned på deltagerantallet, refunderer vi naturligvis den fulde betaling.
Det skal være trygt og sikkert for os alle – også når vi er på ferie, derfor vil du og din familie opleve, at der på Metalskolen er ekstra fokus på rengøring, spritstationer og afstand. Aktiviteterne vil også blive tilrettelagt sådan, at vi kan være sammen og stadig passe på hinanden.
"Professionelle medarbejdere som med deres individuelle faglighed giver os og børnene en dejlig sommeroplevelse. Synes retningslinjerne omkring corona blev fulgt med respekt for alle."
Kommunikation er vigtigt, I vil derfor lige inden ankomst modtage et informationsbrev, hvor I bl.a. kan læse, hvilke retningslinjer I skal forholde jer til under MetalFerie.
I kan vælge et af følgende ferieophold i sommeren 2021:
Hold 1
Ankomst søndag den 4. juli fra kl. 12.00 til kl. 14.00
Afrejse fredag den 9. juli
Hold 2
Ankomst søndag den 11. juli fra kl. 12.00 til kl. 14.00
Afrejse fredag den 16. juli
Hold 3
Ankomst søndag den 18. juli fra kl. 12.00 til kl. 14.00
Afrejse fredag den 23. juli
Hold 4
Ankomst søndag den 25. juli fra kl. 12.00 til kl. 14.00
Afrejse fredag den 30. juli
Hold 5
Ankomst søndag den 1. august fra kl. 12.00 til kl. 14.00
Afrejse fredag den 6. august
Egenbetaling for opholdet for MetalFerie
0-2 år Gratis
3-14 år 800,-
Alle over 15 år 2.500,-
Tilmeldingsprocedure
MetalFerie er et medlemstilbud til alle medlemmer og for at sikre, at alle får mulighed for at blive informeret om tilbuddet, sker tilmelding frem til mandag den 22. februar. I vil mandag den 8. marts få besked om, hvorvidt I er sikret en plads eller ej.
Hvis der er ledige pladser efter denne dato, kan der frit tilmeldes ferien.
Transport
Der vil være tilbud om bustransport til og fra Københavns Hovedbanegård for jer, som ikke er i bil.
Information og tilmelding
www.danskmetal.dk/metalferie
metalferie@danskmetal.dk
MetalFerie-kontoret: 47 39 01 00
Følg MetalFerie på facebook.com/metalferie