Vores trænede forhandlere læser din kontrakt på 24 timer og kommer med input til din forhandling.


​En ansættelseskontrakt behøver kun være to sider lang. Hvis din er på flere sider, så er her en række ting, som du skal være særligt opmærksom på, når du sætter underskriften til dit nye job.
Samtalen er gået som en drøm. I har snakket jer til rette om en løn. Nu kommer den på bordet.

Kontrakten.

Du er måske ivrig efter at sætte din underskrift, så du kan komme tilbage til din gamle chef og overveje, hvilke gode sager du skal have med til dine kommende ekskolleger på din sidste dag. En ting får dig dog til at studse.

Kontrakten er meget lang.

Måske står der endda noget, du ikke forstår.

Og det er nu, at du skal slå koldt vand i blodet. Selv om jobbet lyder lovende, så er det nu, du nok bør holde igen. Indtil du har et overblik. En underskrift det forkerte sted kan nemlig stikke en kæp i hjulet på din frihed til at skifte job. På din karriere.

Hos Dansk Metal modtager vi mindst en kontrakt om dagen til gennemsyn. Især på it-området er kontrakterne lange. Det er ikke atypisk, at de fylder 12-16 sider. Og mange skriver desværre under på noget, som de ikke forstår fuldt ud. Nedenfor har vi samlet tre af de faldgruber, der kan blive ærgerlige for dig som ansat.

Du skal som ansat kun skrive under ét sted, men du står på mål for alt i kontrakten.

Og det var det hele!

Vores eksperters råd til dig

Skriv ikke under på noget, som:
A. … du ikke forstår.
B. … du ikke kan overskue.
C. … du ikke har tænkt dig at overholde (eller har råd til går galt).

Som medlem af Dansk Metal kan du få læst din kontrakt igennem indenfor 24 timer.

Giv mig et kontrakttjek nu!

Når det er sagt…
Der er tre områder, du bør være særlig opmærksom på. Både, hvis du indgår en ny kontakt eller skal skrive under på en særaftale, når din chef tilbyder dig at betale for uddannelsen.
Når der er tale om individuelle kontrakter, så er det et ureguleret område.

Din dyre, eftertragtede uddannelse eller certificering kan hurtigt vise sig at blive et gyldent bur, og i værste fald kan din arbejdsgiver give dig regulære dummebøder for at fumle med de ting, du har skrevet under på.

Konkurrenceklausulen
Betyder typisk, at du ikke må arbejde for en konkurrerende virksomhed i en periode, efter du er stoppet hos din nuværende arbejdsgiver.

Det er dog op til fortolkning, hvornår virksomheder er konkurrenter eller ej. Derfor er det noget, der i den grad kan hæmme dine muligheder, når du skal have nyt job en dag.

Hvis du allerede har en konkurrenceklausul i din kontrakt i dag, så kan du læse mere om, hvad der gælder her.

Konventionalboden
Er kendt fra byggeriet, hvor entreprenørerne får dagbøder, hvis de overskrider deadlines på pladsen.
I en it-virksomhed kan det for eksempel være, at du bryder en tavshedspligt eller taler nedsættende om virksomheden. Så falder hammeren. Det står jo i kontrakten.

Det er værd at nævne, at det, som vi lidt populært kalder for en ’dummebøde,’ kommer oven i al anden erstatning, som arbejdsgiveren måtte kræve erstatning for. Det betyder, at du altså kan få to økonomiske lussinger for ét fejltrin.

Uddannelsesaftalen
Det lyder positivt. Du og din chef laver en aftale. Du får en dyr uddannelse. Hurra. Mange oplever dog, at den eftertragtede uddannelse kan udvikle sig til et bur af guld.

De har ikke råd til at skifte job. For så skal de betale for samtlige omkostninger, der var i forbindelse med uddannelsen. Det kan løbe op. Især, hvis kursusdagene foregik i udlandet med hotelophold, forplejning og drinks i baren.

Husk, at det ikke kun er lønnen, der er til forhandling
I disse år er der ofte mangel på kvalificeret arbejdskraft. Det betyder, at det er dig som arbejdstager, der sidder i en fordelagtig position, når der skal forhandles.

Klausulerne ovenfor er en måde, hvor virksomhederne kan sørge for, at du bliver ved med at arbejde for den.

Hos Dansk Metal ser vi kontrakter i hundredvis om året. Det betyder, at vi kan give dig ammunition og argumenter, når din kommende eller nuværende arbejdsgiver vil have særlige forhold til at gælde din ansættelse.

Giv mig et kontrakttjek nu!

Husk, at det ikke kun er lønnen, der er til forhandling

  • I disse år er der ofte mangel på kvalificeret arbejdskraft. Det betyder, at det er dig som arbejdstager, der sidder i en fordelagtig position, når der skal forhandles.
    Klausulerne ovenfor er en måde, hvor virksomhederne kan sørge for, at du bliver ved med at arbejde for den.

    Hos Dansk Metal ser vi kontrakter i hundredvis om året. Det betyder, at vi kan give dig ammunition og argumenter, når din kommende eller nuværende arbejdsgiver vil have særlige forhold til at gælde din ansættelse.