Question 1

Hvilke allergifremkaldende stoffer kan jeg blive udsat for?

Accepted Answer

I løbet af en arbejdsdag kan du blive udsat for rigtig mange forskellige allergifremkaldende stoffer, der også kan give eksem ved langvarig kontakt.

Allergifremkaldende stoffer kan blandt andet findes i:

Loddemidlet kolofonium
Køle-smøremidler, fx parfumestoffer, krom, kobolt, konserveringsmidler
Skære- og maskinolier, fx krom, gummikemikalier og konserveringsmidler
Antirustmidler, fx krom, konserveringsmidler, lanolin
Overfladebehandling, fx konserveringsmidler, epoxy
Metaller, fx kobolt, nikkel, krom, palladium
Håndrensemidler, fx limonene, andre parfumestoffer
Gulvbelægning, fx epoxy
Maling, fx epoxy, isocyanater
Isoleringsmaterialer, fx isocyanater, p-t-butylphenol formaldehyde resin
Støbemasse, fx isocyanater
Udfyldningsmaterialer, fx isocyanater
Hærdere, isocyanater
Lim, isocyanater, p-t-butylphenol-formaldehyd-resin, formaldehyd resin
Våd cement, fx kobolt, krom
Værktøj, fx nikkel
Sko og handsker, fx krom, gummikemikalie

Question 2

Køle- og smøremidler – hvad skal jeg tjekke?

Accepted Answer

Ventilationsanlægget for køle- og smøremidler skal gennemgås jævnligt - fx 2 gange om året eller én gang om måneden, hvis det kører døgnet rundt.
Hvis anlæggets alarm går i gang, skal det også efterses.
Udsugningen både i og ved maskinerne skal tjekkes jævnligt – se brugsanvisning fra leverandøren for hvordan og hvor ofte.
Olietågefiltre skal efterses og renses hver uge.
Vær opmærksom på, at eventuelle vekslere slutter tæt, så det udsugede luft holdes adskilt fra indblæsningen.

Question 3

Gasflasker- og spraymaling i håndværkerbil - skal jeg have ADR-bevis for farligt gods?

Accepted Answer

Nej. Selvom gasflasker- og spraymaling er farligt gods, skal håndværkere ikke have ADR-bevis, så længe du kun transporter det farlige gods, som du selv skal bruge den dag og ikke kører med emballager, der kan rumme mere end 450 liter.

Question 4

Skal jeg vaccineres mod stivkrampe, hvis jeg arbejder med noget, der kan være forurenet affald?

Accepted Answer

Arbejdsgiveren kan godt stille krav om, at en ansat bliver vaccineret mod stivkrampe, hvis udsættelsen for den bakterie, som kan give stivkrampe, ikke kan forebygges tilstrækkeligt. Men arbejdsgiveren kan IKKE tvinge den ansatte til at blive vaccineret.

Hvis du ikke vil vaccineres, må du ikke arbejde med noget, hvor der er risiko for at blive udsat for bakterien med navnet Clostridium tetani - som står på Arbejdstilsynets liste over bakterier, som der kan vaccineres mod:

Læs mere i Arbejdstilsynets vejledning om udsættelse for bakterier, svampe og andre mikroorganismer.

Question 5

Hvad er KRAN-stoffer og hvorfor er de så farlige?

Accepted Answer

KRAN-stoffer er en betegnelse for de mest skadelige og farlige kemiske stoffer i arbejdsmiljøet.

10 gode råd til at få styr på jeres kemiske arbejdsmiljø:

Sanér jeres kemiske produkter:

* Saml alle jeres produkter på samme sted
* Skil jer af med produkter, som I ikke er tvunget til at bruge
* Vælg de mindst skadelige, hvis der er flere, der kan det samme
* Vælg få seriøse leverandører, der kan holde, hvad de lover.
Skaf nye sikkerhedsdatablade fra leverandørerne på de produkter I har tilbage.
Undersøg om der er KRAN-stoffer i produkterne – det står på etiketten eller i sikkerhedsdatabladet.
Forsøg at skifte KRAN-produkterne ud med mindre skadelige produkter. Efterlys mindre skadelige alternativer hos leverandøren.
Undersøg om I har det nødvendige sikkerhedsudstyr til produkterne. Tjek leverandørens anvisninger i databladene.
Tjek om sikkerhedsforanstaltningerne er i orden, fx:

* Lukkede maskiner
* Ordentlig udsugning/ventilation
* Personlige værnemidler
* Personlig hygiejne
Fastsæt fælles principper for instruktion om arbejde med farlige kemikalier.
Lav en indkøbspolitik for kemikalier, fx:

* Vi vil undgå KRAN-stoffer
* Fastlæg procedurer for undersøgelse af nye produkter
* Fastlæg procedurer for sikkert indkøb.
Undersøg om arbejdsmiljøgruppen har behov for supplerende arbejdsmiljøuddannelse om farlige kemikalier.
Beregn jeres udgifter og besparelser ved at undgå KRAN-stofferne, fx i form af færre sikkerhedsforanstaltninger.

Question 6

Skal jeg beskytte mig mod skimmelsvamp?

Accepted Answer

Ja. Du skal beskytte dig selv, når du fx skal rense et køleanlæg for skimmelsvamp.

Arbejdsområdet skal afgrænses og støvdæmpende foranstaltninger bruges, så andre ikke bliver udsat.
Du skal anvende tætsluttende handsker og fodtøj, briller, støvtæt heldragt. Det kan for eksempel være i form af engangsdragt, turbomaske med P3/A2-filter.

Læs om personlige værnemidler

Arbejdsopgaver, hvor der skal renoveres for skimmelsvamp, kan ikke påbegyndes før disse sikkerhedsforanstaltninger er på plads. Det betyder, at hvis opgaven ikke er lige til at gå til, bør man hyre et specialfirma, som har forstand på renovering for skimmelsvamp.

Læs Arbejdstilsynets vejledning om bakterier, svampe og andre mikroorganismer

Læs om hvilke krav, der er til bygherrer og arbejdsgivere, når beskyttelsesforanstaltninger skal vurderes

Question 7

Hvor findes PFAS og hvorfor er det farligt?

Accepted Answer

PFAS bruges bl.a. til forskellige former for overfladebehandling i jern- og metalindustrien, fx i pudse-/poler- og slibemidler, malinger, lakker, trykfarver og imprægneringsmidler samt i rengøringsmidler, loddemidler, slipmidler, bindemidler, køle-smøremidler og i nogle typer olie.

PFAS er en af hovedingredienserne i teflonbelægninger

PFAS er overalt

PFAS findes ikke kun i arbejdsmiljøet, men overalt i miljøet, fx i regnvand, fødekæderne og i forbrugerprodukter. Vi har det alle i kroppen, og de lange halveringstider betyder, at vi altid vil have det. Den største udsættelse findes hos dem, der udsættes for det på arbejde.

Forkortelsen PFAS dækker over en meget stor gruppe af kemiske forbindelser – over 4000. PFAS står for Per- og Poly-fluor-alkyl-forbindelser. De er kræftfremkaldende, reproduktions-toksiske og akut giftige, og så er de mistænkt for at være hormonforstyrrende og for at nedsætte effekten af vacciner, fx for Covid-19. De ophobes i kroppen og har halveringstider på mellem 72 timer til 35 år.

Hvorfor hører vi først om PFAS nu?

En del af medlemmerne i Dansk Metal udsættes for PFAS i arbejdsmiljø. Det er de blevet siden slutningen af 1960’erne, men først i 2020 er myndighederne i Danmark og i de øvrige EU-medlemslande blevet opmærksomme på, hvor mange der egentlig er udsat, og hvor sundhedsskadelig PFAS er.

Question 8

Hvad siger reglerne om beskyttelse af øjne og syn?

Accepted Answer

Arbejdsrum skal være indrettet og udstyret, så farerne for øjenskader forebygges

Der skal anvendes foranstaltninger som imødegår risikoen for øjenskader
Udslip, lækage samt udvikling af støv m.v., som kan medføre fare for øjenskader skal forhindres effektivt.
Ved opstillingen af et teknisk hjælpemiddel skal det sikres, at farer fra støv, røg, dampe, gasser m.v., som bortledes fra hjælpemidlet, og eventuelle andre faremomenter er effektivt imødegået
Ved brugen af tekniske hjælpemidler skal risikoen for øjenskader imødegås ved at anvende egnede foranstaltninger, som f.eks. afskærmning, udsugning og særligt sikkerhedsudstyr eller andre sikkerhedstekniske forholdsregler
Hvis der under særlige arbejdsoperationer ved et teknisk hjælpemiddel kan være risiko for øjenskader, skal dette være imødegået effektivt.
Hvis arbejdet ikke kan planlægges, tilrettelægges og udføres sikkerheds- og sundhedsmæssigt fuldt forsvarligt, skal der anvendes personlige værnemidler.

Question 9

Er der krav til sikkerhedsbriller?

Accepted Answer

Ja. Dine sikkerhedsbriller skal leve op til den europæiske standard EN 166. Den stiller krav til både glassene og stellet.

Sikkerhedsbriller kan være indrettet for at beskytte øjnene mod partikler, støv, stænk eller kemisk påvirkning fra syre og gasser. Det kan også være for at beskytte mod stråling fra eksempelvis svejsning eller laser. Der-for skal arbejdsmiljøorganisationen undersøge, hvilke farer der kan opstå i arbejdet, før man kan vælge de rigtige sikkerhedsbriller.

Sikkerhedsbriller skal være CE mærket for at måtte sælges i Danmark. CE mærkningen viser, at brillen opfyl-der den europæiske standard EN 166. Udover selve mærket skal der følge en såkaldt overensstemmelseserklæring med fra et certificeret sliberi. Erklæringen er sliberiets dokumentation for, at sikkerhedsbrillerne overholder EN standarden.

Glassene i sikkerhedsbriller kan grundlæggende have to forskellige brudstyrker.
Kategori S; som er beregnet til almindelige produktionsvirksomheder. Standarden hedder DS:EN166-S. Stellet skal være mindst S mærket.

Kategori F; som er beregnet til mekaniske værksteder, fordi de har en større brudstyrke. Standarden hedder DS:EN166-F. Her skal stellet være F mærket.

Question 10

Kan det betale sig at investere i sikkerhedsbriller med styrke?

Accepted Answer

Ja. Det kan nemlig være et problem at bruge overbriller udenpå sine almindelige briller frem for at bruge sikkerhedsbriller med styrke. De almindelige briller dugger nemlig ofte, når de anvendes sammen med maske eller overbrille. Det kan også give reflekser og dobbeltsyn. Det betyder, at udsynet forstyrres, og så stiger risikoen for at komme til skade.

Sikkerhedsbriller med styrke koster lidt mere end almindelige sikkerhedsbriller. Men det vejes op af større sikkerhed og færre gener for de ansatte. Dertil kommer, at investeringen også er et signal fra virksomhedens ledelse om, at man sætter pris på medarbejderne og kærer sig om deres sikkerhed.

Question 11

Hvordan finder jeg den rigtige styrke i sikkerhedsbrillerne?

Accepted Answer

For at finde de rigtige sikkerhedsbriller kan du gennemgå dine arbejdsopgaver sammen med din optiker, så glas og stel tilpasses dine opgaver. Så bevarer du din effektivitet og oplever en god komfort i dit daglige arbejde – dette giver motivation for at bruge sikkerhedsbrillen.

Hvis du for eksempel har arbejde over skulderhøjde, kan du få sikkerhedsglas med styrke, der passer til denne type arbejdsopgaver. Dermed kan du slippe for besværet med at skulle lægge nakken langt nok tilbage, som du ellers skal, hvis dine almindelige briller er med glidende overgang.

Sikkerhedsbriller kan også tilpasses, så de kan bruges til skiftevis skærmarbejde og arbejde ude i produktionen eller på værkstedet.

Der kan også laves sikkerhedsglas med glidende overgang, så du både kan læse og se på afstand ubesværet uden at skulle skifte brille.

Question 12

Hvem skal betale for arbejdsbriller?

Accepted Answer

Det skal din arbejdsgiver. Virksomheden indgår en aftale med en optiker om sikkerhedsbriller med og uden styrke, arbejdsbriller og om skærmbriller.

Sikkerhedsbriller betales af arbejdsgiveren
Sikkerhedsbriller med styrke betales helt (eller delvist af arbejdsgiveren)
Skærmbriller betales af arbejdsgiveren
Arbejdsbriller skal skåne medarbejderens private briller, og betales af arbejdsgiveren

En samlet aftale som gælder alle de medarbejdere som har behov for en eller flere af disse briller vil typisk betyde lavere priser pr. medarbejder, nemmere service og mindre administrativt arbejde.

Synsprøver og valg af briller kan via optikeren. Den samlede pris, gyldighedsperiode og omfang for virksomhedsaftalen forhandles med optikeren og den afhænger af antallet af medarbejdere som har brug for briller og hvilke behov de har hver især.

Når aftalen er indgået udfyldes en særlig rekvisition efterhånden som de enkelte medarbejdere har brug for sikkerhedsbriller (m/u styrke), arbejdsbriller eller skærmbriller. Rekvisitionen medbringes til den valgte lokale optiker, som klarer resten.

Farlige kemikalier

Få gode råd om at få styr på kemien

Ofte stillede spørgsmål om farlig kemi

Gravide skal passe ekstra på

Erstat de farligste produkter med mindre farlige

Kend faresymbolerne og pas på dit helbred og miljøet

Find de rigtige sikkerhedsforanstaltninger

Har du spørgsmål eller brug for hjælp?