Senior i Dansk Metal

Selvom du har forladt arbejdsmarkedet, så tilbyder Dansk Metal dig stadig en række medlemsfordele for dit seniorkontingent.

heroImage
""

Velkommen som senior i Dansk Metal​

Som senior har du adgang til alle de rettigheder, du hidtil har haft i Dansk Metal, og vælger du at beholde din fritidsulykkesforsikring, får du en udvidet tidsmæssig dækning, da du kan have fritid hele døgnet. Forsikringen dækker så længe, du ikke er omfattet af en arbejdsskadeforsikring.

Samtidig byder vi dig velkommen til et stærkt socialt netværk, hvor du via din lokale seniorklub kan bevare kontakten med dine gamle kolleger og andre metalmedlemmer. Som seniormedlem får du nemlig adgang til en lang række af både faglige og sociale arrangementer. Det kunne fx være udflugter og rejser, besøg på museer og virksomheder, foredrag og fællesspisning.

Du kan også deltage i alle Dansk Metals arrangementer på lige fod med andre medlemmer.

Nyt fra landet

Læs månedens indlæg fra en af vores lokale seniorer

""

Det får du stadig som senior i Dansk Metal

På stærkt reduceret kontingent som pensionist, har du stadig en masse fordele som seniormedlem i Dansk Metal:

  • Forsikring hos Alka
  • PlusKort-rabat
  • Rabat på ferien med Dansk Folkeferie
  • Gratis adgang og rabat på sport
  • Medlemsblade og arrangementer i afdelingen og seniorklubben
  • Medlemskab af og gratis rådgivning hos Faglige Seniorer
""

Seniorklub

Et nyt liv begynder, når man bliver senior og siger farvel til jobbet og kollegerne. Flere har svært ved at forlade det fællesskab, man har haft på arbejdspladsen, men et farvel til arbejdsmarkedet behøver ikke at være et farvel til det kollegiale samvær. Du kan nemlig være med i en af Dansk Metals seniorklubber.

Her kan du læse mere om, hvordan du kan blive en del af en seniorklub, og hvad du kan bruge den til.

""

Faglige Seniorer

Når du er senior i Dansk Metal, bliver du også medlem af Faglige Seniorer.

Det betyder, at du kan deltage i mange spændende arrangementer landet over. 

Du kan også få gratis rådgivning om regler og dine rettigheder som senior og pensionist. Faglige Seniorer har både socialrådgivere, advokater, pensionsrådgivere og andre eksperter, som kan hjælpe dig.

Derudover udgiver Faglige Seniorer Seniorhåndbogen, som er et uundværligt opslagsværk for seniorer, og sender dig hver onsdag det populære nyhedsbrev med tips til dit seniorliv.

SeniorHøjskole

Som seniormedlem i Dansk Metal har du mulighed for, sammen med en ledsager, at tage på et højskoleophold, hvor du kan møde andre seniorer og være social i skønne omgivelser.

Glæd dig til fire læringsrige junidage på Metalskolen i Jørlunde.

Farvel til jobbet - goddag til nyt kollegialt samvær 

Har du spørgsmål eller brug for hjælp?

Ring til Dansk Metal og få en snak med en af vores medarbejdere.

3363 2000

Mandag-torsdag: 08.30-17.00
Fredag: 08.30-14.00

Husk, at du også altid er velkommen til at skrive til os eller bestille en opringning. Se vores kontaktmuligheder.