Støv

Pas på støvet

Medlemmer af Dansk Metal bliver især udsat for luftforurening ved svejsning, slibning, lodning, skæring og affedtning, arbejde med køle- og smøremidler. Der er mange arbejdsprocesser og materialer, der støver - uanset om man arbejder i industrien, autobranchen eller indenfor bygge og anlæg.

Nogle råmaterialer som ler, kulmel og sand støver i sig selv, men kan også indeholde kvarts, som er kræftfremkaldende. Metalstøv indeholder ofte rester fra de materialer, der er anvendt til legering og overfladebehandling, fx bly, zinkchromat og isocyanat. Alt sammen stoffer, som kan ødelægge lungerne.

På byggepladser kan der fx forekomme støv fra mineraluld og asbest ved renovering af kedler, beholdere og rør. Og ved reparation og vedligeholdelse af ventilationssystemer kan der opstå store mængder støv, som kan give alvorlige allergiske luftvejsproblemer.

I It-branchen er det især støv fra papir, kontormaskiner og husstøv, der giver gener, hvis rengøringen og udsugningen ikke er effektiv.

Støv er partikler, som er så små, at de kan svæve i luften og indåndes. Hvor farligt støvet er, afhænger af, hvor meget man indånder, hvad støvet indeholder og de enkelte partiklers størrelse og form. De allermindste partikler kommer helt ned i lungerne, mens de større sætter sig i næse og svælg. Mindre støvpartikler er ofte mere skadelige end større.

Støv kan godt være et problem, selvom det ikke kan ses. Særligt det fine støv kan hænge i luften rigtig lang tid efter, at det støvende arbejde er afsluttet. Det fine støv kan nå længst ned i lungerne, derfor er det vigtigt, at den forurenede luft suges ud eller renses effektivt.

Hvis du venter med at fjerne forureningen, indtil du får gener, skader eller sygdom, kan det være for sent. Så er der risiko for, at du skal leve med et dårligt helbred resten af livet. Der er derfor ingen undskyldning for ikke at have ordentlig udsugning og bruge den – hver gang.

Eksempler på lungesygdomme

En lang række lungesygdomme skyldes støv:

• Lungekræft efter udsættelse for svejserøg, nikkel, kobolt, chromat eller asbest.
• KOL (Kronisk Obstruktiv Lungesygdom) udover rygning kan det skyldes partikler fra fx svejserøg og slibestøv.
• Kronisk bronkitis, fx efter mange års arbejde med nikkel, kobolt og forbindelser heraf. Desuden kan udsættelse for fx støv fra isoleringsmaterialer, korn og foderstoffer og fra flammehøvling udløse kronisk bronkitis.
• Astma fx ved indånding af olietåger fra køle- og smøremidler der er tilsat konserveringsmidler som indeholder formaldehyd som bl.a. giver allergi.
• Silikose, som skyldes kvartsstøv fra arbejdet med sandblæsning, jernstøbning og stenhugning.
• Asbestose, som skyldes, at man har været udsat for asbest ved arbejde med isoleringsmaterialer.
• Siderose, som skyldes jernstøv.
• Aluminose fra aluminium.
• Lungehindekræft efter selv kortvarig udsættelse for asbest fx ved renovering af gammel isolering af rør og kedler.
• Lungeødem (væske i lungerne) ved indånding af nitrøse gasser.

Forebyg udsættelse for støv

Udvikling af støv skal undgås ved at vælge de mindst støvende arbejdsmetoder og bruge sug på maskinerne. Så beskytter man nemlig alle på arbejdsstedet. Den person, der udfører det støvende arbejde, skal bruge åndedrætsværn som supplement, når det ikke er muligt at fjerne alt støvet, hvor det dannes.

Du kan ikke altid undgå at arbejdet støver, men du kan tage vare på dig selv og dine kolleger ved at:

• anvende udsugning, når du udfører støvende arbejde
• få meget støvende arbejdsprocesser indkapslet
• bruge åndedrætsværn.

Meget støvende arbejdsprocesser skal så vidt muligt adskilles fra andet arbejde, fx foregå i særlige rum. På steder hvor arbejdet støver, skal gulve, vægge og lofter være lette at holde rene.

Sørg fx for, at der er effektiv udsugning på slibemaskinen, og at der er udsugning i vinkelsliberens beskyttelseskappe. Brug åndedrætsværn der beskytter effektivt, hvis der ikke er effektiv udsugning og sørg for, at der ikke er andre i området, som kan indånde støvet.

Gode råd om udsugning

• Tænd altid for udsugningen.
• Tjek om der er tilstrækkeligt sug.
• Indstil udsugningen, så den tager røgen, støvet eller dampene, så de ikke spredes, og inden de når dit åndedræt.
• Flyt udsugningen med dig, når du bevæger dig rundt på en opgave.
• Sluk eller afspær de udsugninger, som ikke bruges. Lad udsugningen køre så længe der er dampe.
• Husk sidemanden på at bruge udsugningen, så forureningen ikke spredes til kollegerne.
• Der skal være både procesudsugning og rumventilation, hvis procesudsugningen ikke er effektiv.
• Udsugningen skal have afkast til det fri - som regel gennem filter. Luften skal erstattes med frisk luft af passende temperatur, så der ikke opstår trækgener.
• Udsugnings- og ventilationsanlæg skal holdes rene og være udstyret med kontrolanordning, og effektiviteten skal jævnligt kontrolleres.

Læs mere om støv

Bekendtgørelsen om Arbejdets Udførelse kapitel 2 og 3 som findes på Arbejdstilsynets hjemmeside.

Kravene til forskellige former for ventilation findes i At-meddelelse nr. 1.01.8 om ventilation.

Brug den rigtige maske, når der er støv og partikler i luften

Brug maske, hvis det ikke på anden måde er muligt at forhindre, at du bliver udsat for støv eller partikler fra luftforurening under arbejdet. Men det er ikke ligegyldigt, hvilken maske du bruger – den skal passe til den luftforurening, du udsættes for.

Masker kan være filtrerende eller luftforsynede. Filtrerende masker skal give effektiv beskyttelse mod støv. Filtrene skal kunne holde støvet tilbage, og det er vigtigt, at masken passer til den ansatte.

For eksempel giver filtrerende åndedrætsværn ikke tilstrækkelig beskyttelse ved svejsning. Selvom de holder partiklerne ud, slipper de nitrøse gasser igennem. Derfor skal der anvendes friskluftforsynet åndedrætsværn, når man udsættes for svejserøg.

Find den rigtige maske

Der findes forskellige typer masker, som kan holde forskellige størrelser partikler tilbage:

• Klasse P1-filtre beskytter i begrænset omfang mod støv. De må ikke bruges ved grænseværdier under 5 mg/m3, og de beskytter ikke mod asbestfibre og kvartsstøv.
• Klasse P2-filtre beskytter mod de fleste typer sundhedsskadeligt støv og mod væskeformige aerosoler. De beskytter ikke mod bakterier og virus.
• Klasse P3-filtre beskytter som klasse P2, men også mod radioaktivt støv, bakterier, virus og nanopartikler.

Støvfilter beskytter ikke mod skadelige gasser eller dampe, og I må kun arbejde med den type filtermasker, som I selv skal trække vejret igennem (uden turbo-enhed) i højst tre timer fordelt på en arbejdsdag, fordi de belaster lungerne for meget.

Regler om masker findes i Arbejdstilsynets vejledning D.5.4 om Åndedrætsværn.

Rengøring i støvende områder

Hvis der er meget støv på arbejdspladsen, kan det være et tegn på, at jeres procesudsugning ikke er effektiv nok. Det kan også være, at I bruger bearbejdningsmetoder, som giver alt for meget støv, eller at I ikke får flyttet støvende arbejde hen på de pladser, som faktisk er indrettet til støvende arbejde fx slibeområdet eller slibekabinen.

Ved eftersyn, vedligeholdelse og reparation af maskiner kan det også være nødvendigt at rengøre området, inden I går i gang. Fjern støv og snavs med støvsuger og brug en maske, hvis der hvirvles støv op.

Når der skal gøres rent på arbejdspladser, på maskiner eller producerede emner, som er støvet til fx efter slibning, skæring eller svejsning, eller som bare er beskidte, skal man undgå at sprede og hvirvle støvet op. Både af hensyn til sig selv og til de andre i arbejdsområdet. Der bliver ikke særligt rent ved bare at flytte støvet.

I skal derfor undgå rengøringsmetoder, der hvirvler støvet op, som fx at feje eller bruge trykluft. Brug i stedet støvsugning, spuling eller befugtning. Det giver som regel mindre støv. Hvis det ikke er muligt at bekæmpe støvet på den måde, så brug maske under rengøringen, og sørg for, at der ikke er andre i området, der udsættes for støv.

Pas på med trykluft

Når der bruges trykluft til at tørre bearbejdede emner for køle- og smøremidler, dannes der aerosoler, som indeholder olier, konserveringsmidler og andre tilsætningsstoffer. De væsketåger er så fine, at de indåndes af medarbejderen. Nogle af tilsætningsstofferne er allergifremkaldende og kan give astma. Derfor er trykluft ved drejemaskiner en rigtig dårlig løsning, medmindre man blæser emnerne af inde i kabinen med udsugningen tændt.