Jeg vil melde mig ud af efterlønsordningen

Det er altid muligt at melde sig ud af efterlønsordningen. De penge, du har indbetalt, er dine og er ikke tabt. Dog skal du være opmærksom på, at du mister en række rettigheder og muligheder, hvis du melder dig ud.

Udråbstegn

Konsekvenser ved at melde sig ud af efterlønsordningen

Du kan ikke få efterløn, hvis du melder dig ud af ordningen. Derudover mister du en række andre rettigheder:

Du kan ikke få skattefri præmie
Hvis du er tilmeldt efterlønsordningen, har du mulighed for at optjene en skattefri præmie på op til 175.896 kr. (2024).

Du kan ikke få et seniorjob
Seniorjob er et tilbud til medlemmer, som opbruger dagpengeretten de sidste 5 år før efterlønsalderen, og som har ret til efterløn den dag, hvor den lovfastsatte efterlønsalder nås.

Du kan ikke få fleksydelse
Fleksydelse er en efterlønslignende ordning for personer, som er blevet tilkendt et fleksjob på grund nedsat erhvervsevne.

Måske har du mulighed for at pause din betaling af efterlønsbidrag

Læs mere i linket jeg vil pause indbetaling til efterlønsordningen

Ring til Metal A-kasse

Hvis du har spørgsmål til efterløn, optjening af skattefripræmie og efterlønsordningen

3363 2123

Mandag til torsdag kl. 08.30 - 17.00

Fredag kl. 8.30 - 14.00

Husk at du også altid er velkommen til at skrive til os  eller kontakte din lokalafdeling