Målret dit CV
Guide til opbygning af dit CV
Resumé:
Skriv et kort indledende resumé om dine professionelle og personlige kvaliteter. Sørg for at få det matchet med virksomhedens jobannonce.
Arbejdserfaring:
Få alle job med: Start fra dit første job og list dem alle. Husk at skrive det ind i omvendt kronologisk rækkefølge, så man ser dit nyeste job øverst.
Grupper efter færdigheder: For lange karrierer, gruppér gamle jobs for at vise dine vigtigste kompetencer.
Uddannelse og Certificeringer:
Nævn relevante uddannelser og kurser. Husk igen at få det nyeste øverst.
Inkluder detaljer om kørekort og dine IT- og sprogkundskaber.
Frivilligt Arbejde:
Tilføj relevant frivilligt arbejde, hvis du har noget. Beskriv eventuelt hvordan det kan være relevant i forhold til et konkret job.
Foto:
Tilføj et vellignende foto, som viser dit ansigt. Ingen børn, hunde og cykler på billedet. Vælg en neutral baggrund.
Længde på CV:
Dit CV skal være på 2-3 sider.
Målrettet CV
Hver gang du søger et nyt job, bør du sende et nyt CV, som er målrettet lige præcis dét job og den virksomhed, hvor du gerne vil arbejde.
Det er et CV, hvor alt giver mening for arbejdsgiveren. Kurser som hører et andet fagområde til er væk, og du har prioriteret dine erfaringer, som er relevante for netop dette job.
Brutto CV
I et brutto CV har du samlet ALT, hvad du har af erhvervserfaring, kurser, uddannelse og så videre. Bruger du noget tid at få lavet et godt brutto CV, så har du et rigtigt godt udgangspunkt for det målrettede CV. Du kan nemlig nemt vælge hvad der er relevant for den enkelte arbejdsgiver.
Husk at gemme CV'et inden du ændrer det, så du hele tiden har det omfattende brutto CV at tage udgangspunkt i.
Se hvor du har været ansat
Dine arbejdsgivere har løbende indbetalt til ATP Livslang Pension. Dette er kun for danske ansættelser startet fra 1964. På borger.dk kan du se listen over dine tidligere arbejdsgivere:
Video CV
Et CV på video er en lille film med dig i hovedrollen. Her kommer arbejdsgiver helt tæt på dig, dine faglige og personlige kompetencer. Det kan være med til at give et godt indtryk og en større forståelse for, hvordan du kan gøre en forskel for virksomheden.
I bund og grund er det din elevatortale, du skal have filmet. Se hvordan du opbygger din elevatortale til Video CV'et her.
På nettet kan du finde inspiration til, hvordan du kan optage og redigere dit eget Video CV.
CV skabeloner og medlemsfolder
Har du spørgsmål eller brug for hjælp?
Ring til Dansk Metal og få en snak med en af vores medarbejdere.
3363 2000Mandag-torsdag: 08.30-17.00
Fredag: 08.30-14.00
Husk, at du også altid er velkommen til at skrive til os eller bestille en opringning. Se vores kontaktmuligheder.