Nogle overenskomster sikrer dig et vederlag som tillidsrepræsentant. Fx får du, ifølge Industriens Overenskomst et vederlag afhængig af, hvor mange kolleger du repræsenterer:
- 0-49 kolleger – 9.000 kroner om året
- 50-99 kolleger – 16.500 kroner om året
- 100 eller flere kolleger – 33.000 kroner om året.
Vederlaget får du for det arbejde, du yder som tillidsrepræsentant uden for normal arbejdstid.
Sådan får du vederlag på langt de fleste overenskomster
Når du er blevet valgt som tillidsrepræsentant, vil du modtage en blanket i din velkomstmail fra Dansk Metal, som du bedes udfylde hurtigst muligt og sende retur til os. Hvis vi får ansøgningen senest 3 måneder efter, at du er blevet valgt som tillidsrepræsentant, får du vederlag fra den 1. i måneden efter, du er valgt.
Du kan få vederlag til og med den måned, hvor du stopper igen. Det er vigtigt, at du fortæller os, når du ikke længere er tillidsrepræsentant, for ellers risikerer du at skulle betale vederlaget tilbage.
Har du spørgsmål, så kontakt din lokalafdeling.