Mickel vil have reglerne lavet om

Lærlinge straffes for fritidsarbejde

Som reglerne er i dag, mister lærlinge retten til gratis a-kasse, hvis de tjener noget ved siden af deres lærlingeløn. Men de samme regler gælder ikke for studerende på SU. Det rammer blandt andet personvognsmekanikerlærlingen Mickel, fra Metal Midt-Vestsjælland.

Mickel Bohn Larsen er i lære som personvognsmekaniker

Mickel Bohn Larsen er en travl herre med mange fede "kasketter". Han er ved at uddanne sig til personvognsmekaniker. Han er i øvrigt også næstformand i vores ungdomsbestyrelse i Metal Midt-Vestsjælland. Og for at spæde til sin lærlingeløn på 18.000 kroner om måneden, så bijobber han i den lokale REMA 100. Han kører også som pizzabud. 

For fritidsarbejdet er vigtigt for ham. Han kan lide at tjene sine egne penge. Det giver i følge ham "en form for frihed". Han er flyttet hjemmefra, og der er blandt andet en dyr bil og forsikringer, der skal betales. 

Men det betyder også, at han skal betale fuldt kontingent til a-kassen. For som lærlinge mister han retten til gratis a-kasse under uddannelse, hvis han tjener så meget som en krone ved siden af lærlingelønnen.


Det er unfair. Når man nu gerne vil arbejde


Som reglerne er i dag, er lærlinge og elever dårligere stillet end studerende på SU.  Begge grupper har ret til gratis a-kasse, men mens de studerende, gerne må tjene penge ved siden af studiet, så er reglerne anderledes for lærlinge. De skal betale fuldt kontingent, hvis de spæder til lærlingelønnen.

Mickel Bohn Larsen er i lære som personvognsmekaniker

Kvit arbejdet eller betal

En forskelsbehandling Mickel er stærkt utilfreds med

"Det er unfair. Når man nu gerne vil arbejde," siger Mickel Bohn Larsen.

Flere af han kammerater er på SU.  Det gælder også han søster fortæller han:

"Min søster, hun kan sagtens. Hun er ved at læse til sygeplejerske, så hun kan da tjene penge. Og mange af mine kammerater tjener mange penge ved siden af, men de skal ikke betale for a-kassen." 

Men det skal Mickel, og det koster ham omkring 6.500 kr. om året. Alternativet for metal-lærlingen er at stoppe fritidsarbejdet.

For Mickel er forskelsbehandlingen derfor meget tydelig, og han sidder tilbage
med en undren.

En undren vi deler i Dansk Metal.


Det er selvfølgelig besynderligt, at man har valgt en model, der reelt straffer lærlinge for at tage et fritidsjob. Politikerne forskelsbehandler unge i fritidsjob


Politikere forskelsbehandler unge i Fritidsjob

"Det er selvfølge besynderligt, at man har valgt en model, der reelt straffer lærlinge, for at tage et fritidsjob. Politikerne forskelsbehandler unge i fritidsjob," siger afdelingsformand, Gert S. Hansen.

"Det vil klæde dem at ligestille reglerne for lærlinge og studerende, i stedet for at sætte barriere op. Som det er i dag, må en studerende på SU tjene op til 24.500 kroner om måneden. Det er jo langt over, hvad en lærling nogensinde kommer op på uden fritidsjob. Det er ikke rimeligt, og det giver ingen mening i en tid, hvor arbejdsudbuddet er den nye valuta. Så selvfølgelig er det noget, vi forventer politikerne tager alvorligt. Det er det klare budskab fra Dansk Metal," siger Gert S. Hansen.

Mickel Bohn Larsen er i lære som personvognsmekaniker
Del indholdet

Har du spørgsmål eller brug for hjælp?

Ring til Dansk Metal og få en snak med en af vores medarbejdere.

3363 2000

Mandag-torsdag: 08.30-17.00
Fredag: 08.30-14.00

Husk, at du også altid er velkommen til at skrive til os eller bestille en opringning. Se vores kontaktmuligheder.