Første gang 35-årige Michel Berthou fra Fensmark hørte om ’uddannelsesløft’ og ’110% dagpenge’ var til en samtale i Dansk Metals a-kasse. Kort forinden var han blevet ledig efter mange år som ’fibermand’. Han trængte til luftforandring i sit arbejdsliv, og mødet i a-kassen blev startskuddet til en ny karriere som industritekniker.

”Det her lærer du ikke på YouTube”

”Det er fascinerende at se skæret skrælle et hårdt stykke aluminium, som var det smør.” siger Michel Berthou glad, da vi møder ham i værkstedet på EUC Sjælland.

 ”Det er fedt at lave noget, der skal bruges til noget. At det jeg laver, skal passe perfekt – ellers fungerer det ikke. Der er så mange facetter i den her uddannelse,” fortæller han.

Men faktisk kendte han ikke meget til faget inden:

”Jeg håbede, det blev fedt. Det lød tiltalende med programmering og maskiner. Men jeg har aldrig arbejdet i Metal før. Jeg har rodet med en masse andre ting, men det her lærer du ikke på YouTube,” siger han og griner.

110% gjorde forskellen.

Efter flere år i ufaglærte job – fra fiberteknik til IT og restaurationsbranchen ville Michel Berthou have en uddannelse, noget håndgribeligt. Men økonomien var en barriere.

Dansk Metal vejledte ham i hans muligheder, og fortalte ham om uddannelsesløft. En ordning, der gav ham mulighed for at tage dele af uddannelsen på 110% dagpenge.”

”Det har gjort forskellen. Havde det ikke hængt sammen økonomisk, havde jeg ikke kunnet tage uddannelsen. Det er helt enkelt. Så havde jeg nok vendt tilbage til fiber,” siger han.

Faglighed og fremtid

Som mange andre før og efter ham valgte han i sin tid gymnasiet efter folkeskolen. Men interessen dalede hurtigt.

”Udover fredagsbaren var jeg nok ikke så investeret i det. Og set i bakspejlet er det ik smart. Men det er også noget med at være klar selv, ikke?” siger han.

Og efter mange år som selfmade er der meget, der tyder på, at han nu er landet på en god hylde.

”Det sidste, jeg gjorde færdigt, er gymnasiet. Det var lidt halvhjertet. Denne gang er det noget, jeg vælger. Det betyder meget for mig at gøre det godt, så jeg til sidst står med svendebrevet i hånden,” siger han.

Han er allerede godt på vej. Siden han startede på uddannelsen, er det også lykkedes ham at lande en læreplads i Vordingborg.

Flere burde tage springet

Industrien mangler dygtige faglærte og Michels historie viser, at det aldrig er for sent at tage springet.

”Jeg er glad for den hjælp, jeg har fået, og glæder mig, når jeg skal afsted på arbejde eller voksenskole, som jeg siger til mine børn,” fortæller han og fortsætter:

”Og så er det bare rart at være en del af et værksted og mærke jeg udvikler mig inden for faget.”