Årsmøde
Hvert år i november holder Metal Ungdom årsmøde.
På årsmødet mødes repræsentanter for lærlinge og svende i en weekend for at diskutere, hvordan vi kan styrke lærlinges vilkår på uddannelserne og i virksomhederne. Du får et stærkt netværk med andre unge og mulighed for at få indflydelse på ungdomsarbejdet.
Det er også på årsmødet, at Forbundets Ungdomsudvalg (FUU) bliver valgt.
Sådan kommer du med
Du skal udpeges som delegeret af din lokalafdeling for at deltage på Metal Ungdoms årsmøde. Hver lokalafdeling kan sende deres ungdomsformand, samt vælge to delegerede. Så tag fat i din lokalafdeling, hvis du vil udpeges og være med til at præge ungdomsarbejdet i Dansk Metal.
På årsmødet får du
- Mulighed for indflydelse på ungdomsarbejdet i Dansk Metal
- Et stærkt netværk med andre unge
- Spændende aktiviteter, taler og workshops
- Fest med underholdning og masser af sociale aktiviteter
- Adgang til svømmehal og fitness
- God mad og overnatning i enkeltværelse
Deltag også i Netværksweekend
Som lærling og elev kan du også deltage i netværksweekend, der afholdes hvert forår.
Har du spørgsmål eller brug for hjælp?
Ring og få en snak med en ungdomskonsulent om fx kurser og arrangementer, skolebesøg eller ungdomsarbejdet.
3363 2059Husk, du kan altid skrive til os på ungdom@danskmetal.dk – vi glæder os til at høre fra dig.
Leder du efter en bestemt medarbejder? Så finder du dem lige her.