Rundt til lærlinge i hele landet
En god omgangstone giver en bedre læretid – Dansk Metal kører rundt i hele landet, så vi kan få flere lærlinge i tale.
Besøg på arbejdspladserne
I ugerne 43, 44 og 45 kører vi vores årlige lærlingeindsats. Det betyder, at vi vil besøge arbejdspladser i hele landet for at tale med både lærlinge og arbejdsgivere. Vores fokus er som altid at sikre en god læretid i dialog med lærlinge og arbejdsgivere.
I år har vi som noget nyt søsat et initiativ, der skal hjælpe til en god omgangstone på arbejdspladserne – noget, som vi ved, er vigtigt for vores lærlinge og svende.
Hjælp til at starte samtalen om trivsel
“Dit arbejdsliv” er et sæt kort med spørgsmål, der kan fungere som en guide til at starte vigtige samtaler om, hvad der udgør et godt arbejdsmiljø og en god læretid.
Samtalekortene vil blive bragt ud til arbejdspladser landet over de kommende uger, hvor de kan bruges i frokoststuen, til møder eller af tillidsrepræsentanter og arbejdsmiljørepræsentanter.
Tag hul på svære snakke
Læs om samtalekortene og prøv dem selv.
Har du spørgsmål eller brug for hjælp?
Ring til Dansk Metal og få en snak med en af vores medarbejdere.
3363 2000Mandag-torsdag: 08.30-17.00
Fredag: 08.30-14.00
Husk, at du også altid er velkommen til at skrive til os eller bestille en opringning. Se vores kontaktmuligheder.