Ny forbundsledelse i Dansk Metal
Dansk Metal holdt kongres i Aalborg 21. til 23. september. Den 24. september holdt Metal A-kasse delegeretmøde.
Kongressen er øverste myndighed i Dansk Metal. Her lægges linjerne for, hvad der skal arbejdes med i de kommende fire år.
Claus Jensen er for fjerde gang blevet valgt som forbundsformand for Dansk Metal uden modkandidater. Claus Jensen blev valgt første gang som forbundsformand i 2012.
Jeg er meget stolt over at repræsentere Dansk Metals medlemmer, som sikrer, at Danmark er et produktionsland. Det er smede, industriteknikere, mekanikere og alle de andre dygtige faglærte, der gør, at vi kan konkurrere med resten af verden. I en tid, hvor der er krig og stor usikkerhed i verden, har vi mere end nogensinde brug for, at vi selv kan producere i Danmark og i Europa. Og så skal vi huske, at det er vores produktion herhjemme, der gør, at vi også har råd til at have et velfærdssamfund.
Ny forbundsledelse
Øverst fra venstre:
Peter Faber, nyvalgt forbundssekretær
René Nielsen, næstformand
John Larsen, hovedkasserer
Dan Mikkelsen, nyvalgt forbundssekretær
Nederst fra venstre:
Majken Baarstrøm Kidmose, forbundssekretær
Claus Jensen, forbundsformand
Kasper Palm, forbundssekretær