Årets mekanikerlærling
Hvert år hædrer Dansk Metal og DI Bilbranchen sammen årets mekanikerlærling, som yder en ekstraordinær indsats inden for sit felt.
Årets mekanikerlærling 2024
Årets prismodtager er Philip Jannick Salmansen, som er karrosseriteknikerlærling hos Sondrup Bilcenter A/S. Philip blev overrasket med konfetti, diplomer og taler, da han blev kåret. Årets Mekanikerlærling 2024 af arrangeret af Dansk Metal og DI Bilbranchen.
Hvad er årets mekanikerlærling?
I over 20 år har Dansk Metal og DI Bilbranchen sammen kåret årets mekanikerlærling. Prisen uddeles for at sætte fokus på mekanikeruddannelsen og hædre de dygtige lærlinge inden for faget.
Hvert forår åbnes der op for indstillinger fra branchen. Her kan chefer, tillidsrepræsentanter, arbejdsmiljørepræsentanter og kollegaer indstille. Lærlingen yder fx hver dag en ekstra indsats på jobbet. Måske er lærlingen både faglig dygtig inden for feltet eller er en rigtig god kollega.
Indstil en lærling under uddannelse eller som netop har afsluttet sin uddannelse inden for et metalindustriens fag i bilbranchen:
- Personvognsmekaniker
- Lastvognsmekaniker
- Karosseritekniker.
Præmie til prismodtageren
Som en del af kåringen bliver vinderen tilbudt at komme til et internationalt motorløb i Europa. Som en del af et racingteam kan lærlingen bistå en professionel racerkører under et løb. Tidligere vindere har bl.a. deltaget i EM i Rally i Tjekkiet, Motorsport Games i Nice og Tuscan Grand Prix i Italien.
Sådan vælges vinderen
Hvem kan indstille?
Alle inden for branchen kan indstille: arbejdsgiver, TR, AMR og kollegaer.
I løbet af foråret åbner vi for indstilling til prisen.
Hvad er kriterierne?
Lærlingen skal være under uddannelse eller netop færdigudlært. Vi kigger efter en lærling, der yder en ekstraordinær indsats på arbejdspladsen, er meget fagligt dygtig og en god kollega.
Hvordan udvælges vinderen?
Dansk Metal og DI Bilbranchen udvælger sammen den lærling, som har gjort sig fortjent til prisen. Den dygtige lærling overraskes på sin arbejdsplads med kollegaer, venner og familie. Dansk Metal og DI Bilbranchen er også til stede for at overrække prisen og præmien.
Vindere af årets mekanikerlærling
Gennem tiden er mange dygtige mekanikerlærlinge fra hele landet blevet kåret til årets mekanikerlærling. Her kan du se de seneste vindere:
- 2024: Philip Jannick Salmansen, karrosseritekniker i Sondrup Bilcenter A/S, Viby J
- 2023: Anders Bech Petersen, personvognsmekaniker hos Semler Mobility, Aalborg
- 2022: Boris Teodorescu Locatelli, personvognsmekaniker hos Dahl Pedersen, Skive
- 2021: Aflyst pga. coronapandemien.
- 2020: Tobias Maarup Pedersen, lastvognsmekaniker hos Volvo Truck Center, Brabrand
- 2019: Jabbar Hassan, automekaniker hos Mercedes Benz CPH, København
- 2018: Mads Ingemann Stenbæk, automekaniker hos Bilhuset Elmer, Bornholm
- 2017: Kasper Kvist Skriver, automekaniker hos Via biler A/S, Aarhus V
- 2016: Mikkel Nørlund Christiansen, automekaniker hos Autohuset Vestergaard, Fredericia
Har du spørgsmål eller brug for hjælp?
Ring til Dansk Metal og få en snak med en af vores medarbejdere.
3363 2000Mandag-torsdag: 08.30-17.00
Fredag: 08.30-14.00
Husk, at du også altid er velkommen til at skrive til os eller bestille en opringning. Se vores kontaktmuligheder.