Kom over til os

Kampagne- og projektleder (barselsvikariat)

Start 1. oktober

Kan du udtænke og skabe effektive kampagner, der virker? Og lede kommunikationsprojekter på tværs af medier og målgrupper? Så kig med her! Vores søde kollega skal nemlig på barsel, og derfor leder vi efter en dygtig vikar til Dansk Metals kommunikationsafdeling.

Opgaverne spænder bredt over rådgivning til eksekvering. Du skal blandt andet:

  • Udtænke kommunikationsstrategier, lave tidsplaner og konkrete indholdsplaner og opsætte klare kommunikationsmål.
  • Sikre styring og fremdrift i kampagner/projekter.
  • Styre kommunikationsprojekternes tidsplan fra idé, de første møder til eksekvering og evaluering.
  • Selv producere tekster til dine kampagner – på tværs af kanaler.
  • Rådgive organisationen med kommunikationsvinkel i forbindelse med projekter.
  • Deltage i Kommunikationsafdelingens øvrige produktion, fx i forbindelse med større indsatser og ad hoc-kampagner.
  • Sikre det tværmedielle samarbejde til de andre kolleger og kanaler i afdelingen.

Dansk Metal er fagforening for 105.000 medlemmer, der arbejder indenfor industri-, transport- og it-, tele- og medie-området. Vi brænder for at gøre en forskel for vores medlemmer – også igennem vores kampagner. Et eksempel er en hvervekampagne om at få flere lærlinge til at blive medlem af Dansk Metal. Et andet projekt er at udbrede viden om Dansk Metals nyeste medlemstilbud om nybyggede boliger i København.

Du får masser af sparring fra dine kolleger i Kommunikation. Indimellem løftes kampagner også af andre i teamet. Du samarbejder med presseteamet, når det er relevant for kampagnerne eller projekterne.

Stillingen hører inde under medlemskommunikationsteamet, og rent organisatorisk hører du til chef for medlemskommunikation, Lea Pagh.

Om dig

  • Du har erfaring med strategisk kommunikation, kampagner og projekter. Gerne fra en faglig organisation, en politisk interesseorganisation eller fra bureau.
  • Du arbejder kreativt og selvstændigt – du kan holde øjet på bolden og styre din egen tid.
  • Du har en skarp pen og kan skrive tekster, der fanger og engagerer forskellige målgrupper.
  • Du har et godt kendskab til de digitale og sociale medier og kan bruge dem effektivt i din kommunikation.
  • Du har interesse for de faglige og politiske emner, som Dansk Metal arbejder med til hverdag.
  • Du er en god kollega, der værdsætter samarbejde, konstruktiv sparring, hygge og et godt grin. 

Hvem er vi i Kommunikationsafdelingen:

Du bliver del af en boblende kommunikationsafdeling. Vi er16 engagerede, kreative og rare kollegaer, som spænder over journalister, en fotograf, pressekonsulenter, kommunikationskonsulenter og en grafisk designer.

Her er mange muligheder for at være en del af forskellige fællesskaber. Vi har sociale events, både i afdelingen og i hele forbundshuset, fx fredagsbar, kunst- og kulturforening og motion.

Din arbejdsplads bliver på fjerde sal i forbundshuset i Sydhavnen med en fantastisk kantine og udsigt til vand og skov.

Vil du høre mere?

Du kan ringe eller skrive til chef for medlemskommunikation, Lea Pagh, på tlf. 2130 9301 eller mail lepa@danskmetal.dk, hvis du vil høre mere om stillingen. 

Hvordan søger du stillingen?

Send os følgende:

  • En motiveret ansøgning. Beskriv, hvad der kvalificerer dig til jobbet, og hvorfor du er motiveret til at søge det.
  • Et CV med relevant erhvervserfaring.
  • Evt. eksempler på kampagner, du er særligt stolt af at have udtænkt og produceret.

Send din ansøgning på mail til: jobikommunikation@danskmetal.dk senest den 11. august 2024
Vi afholder 1. samtale d. 22. august og 2. samtale d. 27. august. Vikariatet løber fra den 1. oktober 2024 – 30. juni 2025 med mulighed for forlængelse.

Vi glæder os til at høre fra dig!

Har du spørgsmål eller brug for hjælp?

Ring til Dansk Metal og få en snak med en af vores medarbejdere.

3363 2000

Mandag-torsdag: 08.30-17.00
Fredag: 08.30-14.00

Husk, at du også altid er velkommen til at skrive til os eller bestille en opringning. Se vores kontaktmuligheder.