Seniorhøjskole på Metalskolen

Seniorhøjskole for Dansk Metals pensionister og efterlønnere med ledsager på Metalskolen i Jørlunde.

heroImage

SeniorHøjskole d. 23. – 26. juni 2025 på Metalskolen Jørlunde

Kære Metal-seniorer og ledsagere

Vi har nu åbnet for tilmelding til SeniorHøjskolen 2025.

Igen i år byder Thorkild E. Jensen, Per Påskesen og Ejvind Heinecke, velkommen til en hyggelig og lærerig SeniorHøjskole, på vores dejlige skole i Jørlunde – fra d. 23. juni til og med d. 26. juni 2025.

Programmet er stort set fastlagt, men vi aldrig garanterer, der ikke kan komme en ændring.

D. 23. juni er Sankt Hans aften, og derfor kommer vores forbundsformand Claus Jensen og holder en lille båltale.

Derudover vil vi, efter planen, møde Allan Holm fra Faglige Seniorer, Erik Bjørksted fra Dansk Metal, Keld Bækkelund Hansen (afgået forbundssekretær). Vi får besøg af Hans Engell, politisk kommentator, samt besøg af Thomas Gyldal Petersen, som lige er aftrådt som borgmester i Herlev, efter 13 år på posten.

Vi har vores gode tradition med sangaften med ’Side By Side’, hvor Erik Andersen i år også fortæller lidt anekdoter, som er et ønske fra sidste års evaluering.

Vi skal på tur til Arbejdermuseet hvor vi også spiser frokost.

Arrangementet er for Dansk Metals seniorer, enten alene eller med ledsager.

Prisen for opholdet er: 2.975,- pr. person

Tilmelding kan ske på mail: Tina Klenke, Kursuskontoret – tihk@danskmetal.dk

I modtager bekræftelser i januar måned.

 

På gensyn og forventning

Ejvind Heinecke, Formand for Seniorudvalget