Jeg vil uddanne mig

Du kan tage kurser og få en uddannelse, mens du er på dagpenge i Metal A-kasse.

heroImage

Kursus- og uddannelsesmuligheder som ledig

6 ugers jobrettet uddannelse

Efter 5 ugers sammenlagt ledighed har du ret til at få gratis kurser i op til 6 uger samtidig med, at du får dagpenge. 

Det er en betingelse, 

  • at du ikke har et uddannelsesniveau over erhvervsuddannelsesniveauet (EUD eller EUX), eller
  • at du højest har en erhvervsakademiuddannelse, og du også har en erhvervsuddannelse (EUD eller EUX).

Kontakt din lokalafdeling for at høre mere om kurser, som kan være relevante for dig.

Uddannelsesløft

Som dagpengemodtager kan du få tilbud om en hel eller en del af en erhvervsuddannelse.

Det er en betingelse, 

  1. at du er fyldt 30 år, og
  2. at du ikke har en erhvervsuddannelse (du er ufaglært), eller at du har en erhvervsuddannelse, men du har ikke anvendt uddannelsen i de seneste 5 år (du har en forældet uddannelse).

Under deltagelse i uddannelsesløft får du som udgangspunkt dagpenge med 80 procent af dagpengesatsen. Det svarer til 16.287 kr. pr. måned som fuldtidsforsikret medlem.

Men du kan få dagpenge med 110 procent af din individuelle dagpengesats, hvis du tager en hel erhvervsuddannelse, og det er en erhvervsuddannelse på positivlisten over uddannelser på 110 procentsatsen. 110 procentsatsen er 22.395 kr. pr. måned som fuldtidsforsikret medlem.

Kontakt din lokalafdeling for at høre mere om dine muligheder for uddannelsesløft.

Voksenlærling

Som dagpengemodtager har du mulighed for at blive voksenlærling og overgå til at få lærlingeløn, som svarer til fagets mindsteløn.

Det er en betingelse, at

  1. Du er over 25 år, og
  2. Du indgår en uddannelsesaftale med en  arbejdsgiver, og
  3. a) Du har ikke en erhvervsuddannelse, eller du har en erhvervsuddannelse, men du har ikke anvendt uddannelsen i de seneste 5 år, eller
    b) Du har en erhvervsuddannelse, og du i en forudgående periode på mindst 6 måneder har modtaget offentlige forsørgelsesydelser.

Kontakt din lokalafdeling for at høre mere om dine muligheder for at blive voksenlærling.

Andre uddannelser på dagpenge

Som udgangspunkt har du ikke ret til dagpenge, når du deltager i uddannelse.

Men i visse tilfælde kan du bevare retten til dagpenge, mens du er tilmeldt en uddannelse. Det gælder, hvis du deltager i: 

  • Uddannelse under 20 timer om ugen, hvis uddannelsen ikke giver ret til SU. Det afgørende er ikke, om du får SU, men om uddannelsen er en SU-berettigende uddannelse eller ej.
  • Enkeltfagsundervisning på det gymnasiale niveau under 20 timer om ugen.
  • Undervisning svarende til folkeskolens 8.-10. klassetrin.
  • Aftenskoleundervisning, hvortil der ydes støtte i henhold til folkeoplysningsloven. Et medlem kan endvidere bevare retten til dagpenge under ligestillede kurser af op til 2 ugers varighed, der ikke er led i en kompetencegivende uddannelse.
  • Højskole- eller daghøjskoleforløb inden for de første 6 måneders sammenlagt ledighed, hvis du er under 25 år.
  • Uddannelse under lov om åben uddannelse og lov om universiteter, hvis du har gennemført en erhvervsmæssig uddannelse af mindst 18 måneders varighed. Dette gælder dog kun, indtil din ret og pligt til tilbud indtræder. Undervisningen må ikke kunne være led i en ny uddannelse for dig. Undervisningens varighed må højst udgøre 6 timer om ugen eller svare til 1/3 studenterårsværk. Ved undervisning på mere end 6 timer om ugen skal du dokumentere, at undervisningen pr. uge højst svarer til 1/3 studenterårsværk.
  • Undervisning i op til 2 uger, hvis din faglige organisation, a-kassen, jobcenteret eller anden aktør arrangerer undervisningen med det formål at styrke din tilknytning til arbejdsmarkedet.

Vær opmærksom på, at mens du deltager i uddannelsen, skal du fortsat stå fuldt til rådighed for arbejdsmarkedet for at have ret til dagpenge. Det betyder, at du skal være aktiv jobsøgende og deltage i samtaler, aktiviteter og tilbud hos jobcenteret og a-kassen, og at du skal tage imod henvist arbejde.

Du skal give Metal A-kasse besked, hvis du er dagpengemodtager og deltager i uddannelse.

Afspil video

Se videoen "Når jeg bliver ledig"

Denne video fortæller om, hvad du skal gøre som ledig.

Sådan får du dagpenge

Læs om, hvordan du søger dagpenge, og hvilke krav der er til dig.

Se fordelene ved at være medlem af Metal A-kasse

Ring til Metal A-kasse

Hvis du mister dit arbejde og skal melde dig ledig eller har andre spørgsmål om dagpenge

3363 2122

Mandag til torsdag kl. 8.30-17.00

Fredag kl. 8.30-14.00

Husk at du også altid er velkommen til at skrive til os eller kontakte din lokalafdeling