Derfor skal din arbejdstid registreres

Fra 1. juli 2024 er det et krav, at din arbejdsplads har et system, hvor din arbejdstid skal registreres. Som lønmodtager har du nemlig ret til at holde fri og passe på dig selv - og det nye er, at din arbejdsgiver skal kunne dokumentere, at de overholder reglerne om daglig og ugentlig arbejdstid. 

Du skal som ansat hver dag have en sammenhængende hvileperiode på mindst 11 timer, også kaldet 11-timersreglen. Hvis du for eksempel arbejder til kl. 22.00, kan du tidligst møde kl. 9.00 dagen efter.

Derudover må den gennemsnitlige ugentlige arbejdstid i en periode på fire måneder ikke overstige 48 timer. 

Det bliver arbejdsgivernes ansvar at sikre, at reglerne overholdes, at data er korrekte og at forhindre, at medarbejderen overtræder arbejdsmiljøreglerne om hviletid og maksimal ugentlig arbejdstid.

Det er op til de enkelte virksomheder, hvordan de konkret vil implementere kravet om tidsregistrering.

Hvorfor en ny lov om arbejdstidsregistrering?
Fordi en EU-dom fra 2019 gør det klart, at EU-medlemslande skal kræve, at arbejdsgivere bruger et pålideligt tidsregistreringssystem. Det skal de for at kunne dokumentere, at de overholder arbejdstidsreglerne.

Arbejdstidsreglerne siger nemlig, at medarbejdere:

• ikke må arbejde mere end 48 timer om ugen i gennemsnit inden for en hvilken som helst periode af fire kalendermåneder (også kaldet 48-timers-reglen)
• skal have 11 sammenhængende hviletimer inden for 24 timer (også kaldet 11-timers-reglen)
• har krav på én ugentlig fridag.

Det hele udsprang af en sag, hvor den spanske fagforening CCOO sagsøgte Deutsche Bank for ikke at kunne sikre, at reglerne for arbejdstid blev overholdt. EU-domstolen gav dem ret, og nu er Danmark og andre medlemslande så i gang med at implementere det ved lov.