Jeg har et deltidsjob
Læs mere om, hvordan du kan få supplerende dagpenge
Afspil video
Se videoen om supplerende dagpenge
Denne video fortæller om, hvad du skal gøre, når du ønsker supplerende dagpenge i a-kassen.
Få supplerende dagpenge, hvis du har deltidsjob
Otte regler du skal kende:
- Tidsbegrænsning: Du kan kun få supplerende dagpenge i 30 uger inden for en periode på 104 uger.
- Betingelser for dagpenge: Du skal opfylde de almindelige betingelser for at få dagpenge.
- Søg fuldtidsjob: Du skal søge fuldtidsjob, mens du får supplerende dagpenge.
- Frigørelsesattest giver dig ret til at stoppe i dit deltidsarbejde uden varsel, hvis du får et job på fuld tid. Få din arbejdsgiver til at underskive den og aflever den selv i a-kassen – senest 5 uger efter at du er begyndt i dit deltidsjob. Ellers kan du miste dagpenge.
- Dagpengekort: Hver måned skal du indsende et dagpengekort. Her oplyser du om de arbejdstimer, du har haft i løbet af måneden. De timer, du arbejder på deltid, bliver modregnet i dagpengene. Hvis du fx arbejder 100 timer i en måned, kan du få 60,33 timer i supplerende dagpenge. Du kan højest få dagpenge for 160,33 timer pr. måned, hvis du er fuldtidsforsikret.
- Minimumstimer: Som fuldtidsforsikret skal du have mindre end 145,53 arbejdstimer om måneden for at få supplerende dagpenge. Som fuldtidsforsikret kan du kun få udbetalt dagpenge, hvis din ret til dagpenge i en måned udgør mindst 14,8 timer. Det kaldes mindsteudbetalingsreglen.
- Forlængelse: Perioden med supplerende dagpenge kan forlænges med op til 12 uger. Kontakt Metal A-kasse og hør mere.
- Genoptjening: Retten til en ny 30-ugers periode med supplerende dagpenge, kan i visse tilfælde genoptjenes. Kontakt Metal A-kasse og hør mere.
Det skal du gøre for at få supplerende dagpenge
1
Meld dig ledig og opret dit CV
På din første ledighedsdag skal du melde dig ledig og samtidig oprette dit CV på jobnet.dk
2
Udfyld en ledighedserklæring
Du skal udfylde en ledighedserklæring, som er din ansøgning om dagpenge. Du udfylder en ledighedserklæring her på danskmetal.dk
3
Indsend frigørelsesattest fra din arbejdsgiver inden 5 uger fra du begynder deltidsarbejdet
Du skal indsende en frigørelsesattest til Metal A-kasse.
Med frigørelsesattesten giver din arbejdsgiver dig ret til at opsige dit arbejde uden varsel, hvis du får arbejde med en længere arbejdstid, end der er i dit nuværende arbejdsforhold.
A-kassen skal have frigørelsesattesten senest 5 uger efter, at du begyndte arbejdet på nedsat tid. Ellers mister du retten til supplerende dagpenge frem til den dato, hvor a-kassen modtager frigørelsesattesten.
4
Søg job aktivt
Som ledig skal du være aktivt jobsøgende. Du skal søge job seriøst og realistisk hver uge både inden for og uden for dit fagområde. Du kan benytte Metal Jobservice og din afdeling til at finde dit næste job.
5
Registrer job du vil søge og har søgt
På danskmetal.dk finder du din joblog. Her skal du registrere de job, du gerne vil søge, og de job, du har søgt. Brug din joblog mindst én gang om ugen. Det er din dokumentation for, at du er aktivt jobsøgende.
6
Overhold møder og aktiviteter
For at beholde retten til at få dagpenge er det vigtigt, at du overholder alle frister, aftaler og møder. Du skal deltage i samtaler, aktiviteter og tilbud hos Metal A-kasse og i jobcenteret. Nogle af møderne har du selv ansvaret for at booke, så sørg for altid at holde dig orienteret om de bookingfrister, du modtager.
7
Udfyld et dagpengekort hver måned
Hver måned skal du udfylde dit dagpengekort på danskmetal.dk. På dagpengekortet skal du skrive, hvis du har været på ferie, har været syg eller har haft arbejde. Det er vigtigt, at du udfylder dagpengekortet senest den tredje sidste hverdag i måneden, hvis du vil have udbetalt dagpengene på månedens sidste bankdag.
8
Giv besked om sygdom
Du skal melde dig syg på Min side på jobnet.dk eller kontakte jobcenteret eller a-kassen på første sygedag. Bliver du syg, kan du få dagpenge under de første 14 dages sygdom hos Metal A-kasse. Hvis du derefter fortsat er syg, kan du anmode din kommune om at få sygedagpenge.
Når du bliver rask, skal du raskmelde dig på jobnet.dk.
9
Giv besked om ferie
Når du vil holde ferie, skal du melde det på Min side på jobnet.dk senest 14 dage før din første feriedage. Ellers har du pligt til at deltage i møder, samtaler, aktiviteter og aktiveringstilbud.
10
Giv besked, hvis du får et job
Afmeld dig som ledig dagpengemodtager på jobnet.dk, hvis du får fuldtidsarbejde med en varighed over 14 dage.
Hvis du har fast deltidsarbejde eller kortere ansættelsesforhold og ønsker supplerende dagpenge i a-kassen, skal du ikke afmelde dig som ledig dagpengemodtager. Under visse betingelser kan du få supplerende dagpenge i a-kassen, når du arbejder på nedsat tid.
Læs om arbejdsfordeling og supplerende dagpenge
Læs om at drive selvstændig virksomhed og samtidig få supplerende dagpenge
Pjecer til dig, som er ledig
Læs om betingelserne for at kunne få dagpenge
Se fordelene ved at være medlem af Metal A-kasse
Ofte stillede spørgsmål og svar
- Hvad er dagpengesatserne?
- Hvordan beregner a-kassen min dagpengesats?
- Hvad skal jeg have tjent for at kunne få den maksimale dagpengesats (100 procentsatsen)?
- Hvad skal jeg have tjent for at kunne få dagpenge med beskæftigelsestillæg (118,86 procentsatsen) i de første 3 måneders ledighed?
- Hvad skal a-kassen bruge for at beregne min dagpengesats?
- Hvordan får jeg supplerende dagpenge, når jeg er på arbejdsfordeling?
- Hvad er en frigørelsesattest?
- Hvad skal jeg gøre, hvis jeg arbejder på nedsat tid?
- Hvilke job skal jeg søge, mens jeg modtager supplerende dagpenge?
- Hvilke uger tæller med som forbrug af min ret til supplerende dagpenge?
- Hvad sker der, når jeg har modtaget supplerende dagpenge i 30 uger?
- Hvordan genoptjener jeg retten til en ny 30-ugers-periode med supplerende dagpenge?
- Kan jeg forlænge perioden med ret til supplerende dagpenge?
- Hvad er betingelserne for at jeg kan forlænge min ret til supplerende dagpenge?
- Kan jeg forlænge 30-ugers-perioden med ret til supplerende dagpenge med min beskæftigelse med selvstændig virksomhed?
- Hvornår foretager a-kassen modregning i mine dagpenge?
- Hvad er mindsteudbetalingsreglen?
Ring til Metal A-kasse
Hvis du mister dit arbejde og skal melde dig ledig eller har andre spørgsmål om dagpenge
3363 2122Mandag til torsdag kl. 8.30-17.00
Fredag kl. 8.30-14.00
Husk at du også altid er velkommen til at skrive til os eller kontakte din lokalafdeling